Solkysten
Bolig-udland
BoConcept Mijas
AAEstates
Læs Solkysten
SOLKYSTEN - August 2015
H. C. Andersens herlige have
Digteren var gæst i La Concepción, som i dag er Málagas historisk-botaniske have
”Collin og jeg kjørte omtrent en Miilsvei op ad det vandløse Flodleie; en af Malagas rige Kjøbmænd, Hr. Delius, til hvem jeg var anbefalet, havde indbudet os til denne Tour, han ville føre os til sin Villa og dens herlige Have,” skrev H. C. Andersen i rejsebogen ”I Spanien”.

Eventyrdigteren fik galt fat på mange ting under sit ophold i 1862, og her er en af dem. Landstedet han besøgte har været La Concepción, som tilhørte Eduardo Delius’ svoger Jorge Loring Oyarzábal og hustruen Amalia Heredia Livermore. Men den nyanlagte have var ganske rigtigt herlig, og halvandet århundrede senere er den mere uimodståelig end nogensinde. De stedsegrønne træers høje kroner har lukket sig over gæsternes hoveder, og den jungleagtige frodighed på stierne mellem bække og små vandfald er en stærk kontrast til de visne bakker uden for det lille paradis. Mikroklimaet er fire, fem grader køligere end resten af Málaga, og det er befriende i årets varmeste måned. Bjergene beskytter mod den tørre terral, en frisk havbrise trænger ned gennem Guadalmedinas flodleje, og ved foden af El Limonero reservoirets dæmning er der aldrig vandmangel.

På Andersens tid var der ingen dæmning, og vandet kom fra en akvædukt, eftersom floden tørrede ud om sommeren. Til gengæld kunne flodlejet benyttes som landevej. I centrum kørte man ned i det ud for nutidens El Corte Inglés og rullede hen over den stenede grund til landstedet hvor markiserne af Loring koblede af i weekenden.

Frugten af en bryllupsrejse
Jorge og Amalia var blomsten af Málagas spansk-udenlandske borgerskab, hvis efternavne hele tiden blandedes i nye kombinationer.

Jorge Loring Oyarzábal (1822-1900) var søn af en købmand fra Boston. Jorge rejste til faderens land for at blive uddannet til ingeniør på Harvard, og hjemme igen udvidede han familievirksomheden med jernbaner og minedrift. Efter Manuel Agustín Heredia og Martín Larios blev Jorge Loring industribyen Málagas tredje matador, og som Heredias svigersøn forenede han to store dynastiers skæbne.

Amalia Heredia Livermore (1831-1902) var datter af Spaniens rigeste mand og modtog en udsøgt europæisk uddannelse. Hendes botaniske interesse førte til skabelsen af La Concepción.

”Jorges og Amalias bryllupsrejse varede seks måneder og gik gennem hele Europa. Amalia beundrede de engelske landskabshavers naturlige stil, som  begyndte at fortrænge fransk havearkitekturs geometriske linier, og efter hjemkomsten besluttede ægteparret at lave noget lignende i Málaga,” forklarer Luis Medina-Montoya Hellgren. Han er direktør for det som nu er Málagas botanisk-historiske have.

Der vokser 2000 arter fra fem kontinenter, og direktøren kalder La Concepción Europas bedste subtropiske have fordi mange af dem kun gror under fri himmel på denne priviligerede plet. Europas bedste botaniske haver bidrog til projektet, takket være den franske gartner Jacint Chamoussets forbindelser, og familiens egen handelsflåde bragte en og anden palme med hjem fra Amerika. Samlingen af palmer er en af verdens bedste.
Nogle træer har deres egen historie. En araucaria fra Norfolk Island i Oceanien er med 45 meter Málaga-provinsens højeste træ, mens oliventræet med anslået 1500 år må være det ældste.

Inde i den tætte skov af sort bambus frembringes de mystiske triller formodentlig af en ganske almindelig lokal fugl, men selv den synes at ligge under for stedets fortryllelse. En fortryllelse som også fungerer på lærredet. I 2004 forestillede haven Peru i ”The Bridge of San Luis Rey” med Robert De Niro, og i 1945 blev den spanske klassiker ”Los últimos de Filipinas” optaget her.

Englændernes romantiske ide om en park krævede et klassisk tempel, og Jorge Loring brugte en original romersk mosaik med Herkules’ arbejder som gulv i den lille doriske bygning. Bagefter fyldte han den med resten af sin fornemme arkæologiske samling, og faktisk var det museet som straks gjorde La Concepción kendt i hele Europa. Dets største skat var bronzetavlen med Málagas romerske lov, Lex Flavia Malacitana, som for to tusinde år siden stod ved byens indkørsel. Nu står den på Nationalmuseet i Madrid, og i løbet af i år vil de sidste fund blive overdraget til et andet museum, Málagas arkæologiske provinsmuseum, når dette indvier sine nye lokaler.

Andersens værter var Málagas mest kultiverede ægtepar. I august har du selv chancen for at træffe dem, når La Concepción hver onsdag nat genskaber fortiden med skuespillere og et avanceret lysshow. Jorge går rundt i haven, mens Amalia tager imod i palæets elegante saloner. Du bliver ikke lukket ind i dem, men ude i patioen kan du blandt andet beundre de smukke smedejernssøjler som blev fabrikeret på familiens egne virksomheder.

Skyer på himlen
Amalias afdøde far havde skabt Spaniens moderne jernindustri, men netop på tidspunktet for Andersens besøg trak skyerne sammen over den.

Málagas industri havde et strukturelt problem som var manglen på kul. Det var særligt graverende for de energikrævende jernværker som fungerede med en blanding af trækul og importeret kul. Til slut måtte en del af trækullet også importeres, fordi træerne slap op, og det er ironisk at Amalia tilsyneladende opkaldte La Concepción efter faderens første fabrik i Marbella. Siden dens grundlæggelse i 1826 havde kulsvierne forvandlet store dele af Marbellas grønne bjerglandskab til nøgne og sodsværtede klipper.

Baskerne i Nordspanien havde nemmere adgang til kullet, og da deres højovne begyndte at fungere efter carlistkrigenes tvungne pause, udviklede prisforholdet mellem Málagas og Bilbaos jern sig hurtigt i en faretruende retning. Billigt kul blev et spørgsmål om overlevelse. Der var kun et par hundrede km til Andalusiens egne kulminer i Belmez ved Córdoba, men få km fra kysten var vejen spærret af bjergenes høje barriere.

Den unge og energiske Jorge Loring satte sig i spidsen for et konsortium, og i fire hektiske år fra 1861 til 1865 arbejdede mere end 26.000 mand i et kapløb med tiden på den længe ønskede jernbane gennem bjergene. Den 14. august for 150 år siden blev linien Málaga-Córdoba højtideligt indviet. Men herefter gik der af en eller anden grund yderligere otte år indtil sidesporet til Lorings miner i Belmez stod færdigt, og da kullet nåede frem til endestationen ved Heredias fabrikker, var det for sent til at vende udviklingen.

I Málaga blev jernbanens korte forlængelse til havnen først en realitet i 1888, hvad der er endnu mærkeligere. Havnen skulle have udskibet produkterne fra Córdobas rige landbrugsslette, men det er som om det foretagsomme Málaga pludselig mistede evnen til at reagere. Måske var der for mange ting som krævede en reaktion, netop som kraftanstrengelsen med jernbanen havde afkapitaliseret borgerskabet. Prikken over i’et var en bibelsk plage vinlusen, som dukkede op i 1877 og på få år ruinerede alle egnens vinbønder. Næsten ingen marker blev genplantet med nye og modstandsdygtige vinstokke.

I La Concepcións botaniske have overser man nemt et lille bed med de oprindelige vinstokke hvis overlevelse et EU-projekt har sikret. Engang dækkede de størsteparten af provinsen, og den søde málaga var et internationalt kendt varemærke ligesom nutidens Coca Cola.

Storpolitik i salonerne
Jernværkerne måtte til slut lukkes, og jernbanerne i Ferrocarriles Andaluces sælges. Den rige Heredia-Loring arv smuldrede bort sammen med resten af det industrielle Málaga som havde været det borgerlige Spaniens store håb. De nordspanske industribyer Barcelona og Bilbao voksede videre, men de kom med henholdsvis den katalanske og den baskiske nationalisme, som stod i opposition til Spanien.

”Man er kun spanier, hvis man ikke kan være andet,” sagde Málagas store statsmand Antonio Cánovas del Castillo efter sigende i en privat samtale. Bemærkningen kunne udmærket være faldet på La Concepción, hvor parlamentets konservative leder var hyppig gæst under opholdene i hjembyen.

Amalia samlede landets bedste hoveder på sit landsted for at diskutere tidens brændende spørgsmål. Der kom også noget praktisk ud af det. Amalia kaldes restaurationstidens gudmor fordi det var i hendes saloner at en gruppe af konservative og liberale under det revolutionære seksår 1868-74 forberedte borgerskabets store pagt om at genindføre monarkiet og skiftes til at regere landet bagefter. Som følge af denne pagt fik Spanien fred for militærets kupforsøg i et halvt århundrede.

Cánovas del Castillo var en tolerant højremand som kunne snakke med den liberale frimurer Jorge Loring. De borgerlige havde altid kunnet samarbejde om det væsentlige i Málaga. Mens konservative og liberale generaler lavede statskup mod hinanden i Madrid, stiftede Málagas matadorer, de konservative Larios’er og de liberale Heredia-Loring’er, i fællesskab en bank med ret til at udstede egne pengesedler. Det var en af landets første, og siden blev Banco de Málaga fusioneret med nationalbanken Banco de España da denne overtog pengeudstedelsen.

Solgt på auktion
Store dynastier forsvinder ikke fra dag til anden. Jorge og Amalia bevarede La Concepción hele livet, men i 1911 måtte arvingerne sælge landstedet på auktion efter et andet visionært projekt. Det var byggeriet af vandreservoiret Conde de Guadalhorce, som gav Málaga en stabil elforsyning med vandkraftværket i El Chorro, og desuden gjorde det muligt at kunstvande Guadalhorcedalen. Ligesom jernbanen fik det stor betydning for byen, og ligesom jernbanen kostede det familien dyrt.

La Concepción blev solgt til et ægtepar, hvis formue stammede fra et af de triumferende baskiske jernværker, Hierros de Vizcaya. Træt af hjemstavnens kulde slog Rafael Echevarría Azcárate og hustruen Amalia Echevarrieta Maruri sig ned i det solrige Málaga, hvor de fortsatte arbejdet på den botaniske have. Uden om den oprindelige kerne på seks hektarer ligger der i dag et tre gange så stort område, som er dette ægtepars fortjeneste. I modsætning til de første ejere foretrak Echevarría-Echevarrieta den mere friserede franske havestil, men da Málaga kommune købte ejendommen i 1990, var den ret forfalden, og det skarpe skel mellem to typer haveanlæg er nu udvisket.

10 ideer til Málaga (artikel 4)

 
Bestil Håndbog

Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal