Solkysten
AAEstates
Læs Solkysten
Bolig-udland
Copenhagen Car Rental
BoConcept Mijas
SOLKYSTEN - December 2011
Alle tiders vinrejse
De allerførste dage i oktober tog vi ud for at opleve efteråret i de spanske vinmarker
Gennem de godt 15 år, vi har drevet vores lille vinforretning, har vi været på flere rejser gennem det spanske vinland. Mange ture har vi gjort alene, men vi har også haft vores faste ”rejsehold”, som vi har haft helt fantastiske oplevelser sammen med. I år bestod gruppen af gode venner fra Danmark, som ikke har set ret meget andet af Spanien end Costa del Sol, så vi glædede os meget til at vise dem en helt anden side af vores ”fædreland”.

Rueda
Mødestedet var Madrid, tidspunktet søndag eftermiddag, og efter gensynsglæde, en skøn middag og en god nattesøvn var vi alle mere end klar til at stige ind i vores lille bus mandag formiddag. Første stop var Rueda, hvor vi besøgte Palacio de Bornos, som vi gennem utallige år har købt hvidvine og vinos espumosos hos. Høsten var lige netop kommet i hus, og efter at have set hele produktionsapparatet, fik vi en smagsprøve på en 24-timer gammel Verdejo-most, der lå og gærede på afkølede ståltanke. Der var almindelig forbavselse over dens sødme, som blev forklaret med, at gæringen ikke er færdig, så sukkeret endnu ikke er omdannet til alkohol.

Derefter gik turen til en stor patio, hvor glasballoner stod i tætte rækker og sugede solens stråler til sig. Det er en ældgammel tradition i området at lave en form for sherry på den måde. Når vinen har stået vinteren over i de dekorative beholdere, lagres den på fade i lighed med solera-systemet i Jerez. Produktionen er ikke stor, ”sherryen” laves udelukkende af respekt for traditionerne og sælges udelukkende lokalt. 

Rundvisningen førte os til sidst til kælderen, hvor vores guide, Javier Ayala, fortalte om fremstillingen af husets vinos espumosos, der laves nøjagtigt som champagne og cava. Den eneste forskel er, at Rueda endnu ikke har fået officiel godkendelse til cava-betegnelsen.

Ribera del Duero
Tirsdagen brugte vi hos Bodegas Pascual i Ribera del Duero, og det var lige før, vi alle blev sendt ud i markerne for at deltage i høsten, for det skal gå stærkt i det område. Selv om solen skinnede fra en skyfri himmel, var Henrique Pascual bekymret. Når som helst kunne nattefrosten sætte ind og ødelægge alle de druer, der stadig sad på stokkene.

Vi fik et sjældent indblik i en del af kontrolorganets arbejde. En vinbonde var lige kommet med sine sidste klaser, og en medarbejder fra D.O.’et stod klar til at tage prøver. En lille klase blev mast i en plasticpose, mosten blev hældt i et måleapparat og alkoholprocenten målt. Den skal ligge mellem 12 og 14 for at blive godkendt. Prøven viste 12,8 og druerne fik lov til at gå videre i systemet. 

Vi fulgte druernes rejse og endte vores tur i bodegaens gamle bygninger, der i dag kun bruges til lagerlokaler. Det vil sige – i kælderen, der ligger 16 meter nede – har man det gamle skatkammer. Her er vine med rigtig mange år på bagen, og da temperaturen året rundt ligger på konstante 11 grader forventer man, de holder næsten en evighed. Det var her, familien mødtes i gamle dage for at smage årets vin, altid i skæret fra stearinlys, så de fik en advarsel, hvis ilttilførslen gennem de smalle kanaler svigtede. Da vi gik rundt, var det ”kun” det elektriske lys, der svigtede, men det var næsten nok til at panikken spredte sig. Mørket var uigennemtrængeligt, og med hinanden i hånden følte vi os frem langs de fugtige vægge, til vi fandt tilbage til den sprække dagslys, der kom ned ad trappeskakten.

Rioja
I Rioja har vejret været temmelig ustabilt i foråret, og det har betydet, at høsten trækker ud i år. Direktøren for Gómez Cruzado fortalte, at de kan høste tre-fire dage, så må de vente nogle dage, før druerne er modnet på de næste marker, så i stedet for fem dages intens arbejde, skal man bruge knap tre uger. Vi kom på en hviledag, så hun havde god tid til at vise os rundt i huset, som er fra 1886, men fuldstændig og meget nænsomt renoveret indvendig.

I løbet af en god tapas-frokost fik vi smagt både crianza’en, reserva’en og husets ”vino de autor”, Honorable. Det er dejlige, frugtholdige vine, som den kvindelige ønolog har fået præmien ”Vinos y Mujeres” for.

Navarra
Selv om der ikke er så stor afstand mellem Rioja og Navarra, har vejret været bedre her, og der lå friskpresset most på både ståltanke og fade hos Pago de Cirsus. Det er et fantastisk sted.  For det første laver de nogle af de bedste Navarra-vine vi har smagt, og det gælder både de hvide og de røde, for det andet er det et pragtfuldt, lille hotel, og for det tredje har de en førsteklasses restaurant med en stjerne i Michelin. Kokken er ret kendt inden for den spanske gastronomi, og vi var rigtig glade for, han er søgt tilbage til sin barndomsby, Ablitas, for den frokost vi fik serveret, var intet andet end fænomenal.
Bodega’en ejes af den spanske filmmand Iñaki Nuñez, som byggede både vinhus og hotel for godt 15 år siden. I forvejen havde han en bodega i Ribera del Duero. Begge steder gælder det for ham at lave det bedste af det bedste, og bedømt ud fra vores egen omsætning af hans vine, ser det ud til at han har nået sit mål.

Cariñena
Efter Pago de Cirsus troede vi, det ville være svært at imponere vores rejsekammerater, men de store forhold hos Grande Vinos y Viñedos - og især den store hal med 16.000 egetræsfade - tog alligevel vejret fra de fleste. Den store bodega i udkanten af byen Cariñena ejer otte mindre, og det er her, druerne presses, og det er her, man beslutter om druerne er gode nok til den linje, der går til restauranter og specialforretninger under navnet Corona de Aragón, eller om de skal på supermarkedets hylder.

Mosten transporteres til hovedsædet, og det er ufattelige mængder vin, der går gennem tappehallen,  hvor alt er automatiseret i en sådan grad, at det kun kræver fire medarbejdere, som i det store hele ikke laver ret meget andet end at holde øje med kontrolpanelerne.

Det der imponerede gruppen mest var nok, at man trods den store produktion kæler så meget for de gode vine. Her er intet overladt til tilfældighederne, og man kan også godt mærke, at der er megen stolthed forbundet med arbejdet.

Da vi forlod Cariñena fredag eftermiddag, var vi alle mættet af indtryk, og det var en lidt stille gruppe, der spiste afskedsmiddag på Casa Alberto i Madrid.
Navarrete
Solkysten club
Bestil Håndbog

Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal