Solkysten
Bolig-udland
BoConcept Mijas
Copenhagen Car Rental
AAEstates
Læs Solkysten
SOLKYSTEN - December 2012
Smuk udsigt fra caféens terrasse.
Smuk udsigt fra caféens terrasse.
Den lille Havfrue bor i Benalmádena
Er du til højtbelagt smørrebrød og typisk danske, lækre retter, så er det værd at smutte forbi det nyåbnede danske spisested, Café Den Lille Havfrue i Benalmádena Pueblo.
Siden november måned har danske Ras stået klar i køkkenet, og Nina tager med et smil imod de nye kunder, som kigger forbi.

“Vi sætter pris på god kvalitet og hyggelig stemning i cafeen,” siger Nina. “Folk skal have lyst til at komme igen - ikke alene for madens skyld, men også fordi de synes, det er rart at være her.”

Og kunderne kommer igen - og nyder godt af bl.a. dyrlægens natmad, oksebryst med peberrod, rejemad, hjemmelavet rullepølse og mange andre gode sager. Som noget rigtig lækkert og anderledes på menuen skal nævnes amerikanske bagels, fyldt med f.eks. røget laks eller bacon, der virkelig er friske og flot anrettede. En rigtig god ide! De flot pyntede cupcakes er også velsmagende med dejlig kanelfrosting eller chokolade. Hver dag er der friskbagte kager og cupcakes - som smager fortræffeligt til kaffen.

Café Den Lille Havfrue kan desuden prale af en storslået udsigt fra deres terrasse. Med panoramisk havudsigt over Benalmádena Costa har man svært ved ikke at falde i staver, imens man venter på maden.
Der er parkering lige ved døren, for caféen ligger lige i udkanten af pueblo’en tæt ved den offentlige parkering og Montebello, så det er også nemt for de ikke så lokale at kigge forbi.

Skulle man her i december have lyst til lidt julemad, serverer Café Den Lille Havfrue en typisk dansk juleplatte mod forudbestilling hele måneden, og man kan være sikker på ikke at gå sulten derfra.

Ras fortæller, at de også leverer mad til selskaber - både store og små. Så hvis man står og skal holde f.eks. julefrokosten hjemme, men ikke har tid eller lyst til de store gastronomiske udfoldelser, kan man altid ringe til Cafe Den Lille Havfrue og høre om de kan hjælpe.

Café Den Lille Havfrue er åben hverdage til kl. 19 og søndage til kl. 16, så der er rig mulighed for at få danske delikatesser.

i 631 053 658


Afstemning
****
0 stemmer afgivet

Solkysten club
Bestil Håndbog
Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal