Solkysten
Bolig-udland
BoConcept Mijas
Læs Solkysten
AAEstates
Copenhagen Car Rental
SOLKYSTEN - Juli 2013
Axarquias søde vine
I artiklen om Bernardo Gálvez kan man læse, at dennes onkel i slutningen af 1700-tallet gjorde málagavinen verdensberømt, men eventyret startede længe før…
De første referencer man kan finde til vinfremstillingen er fra det 8. århundrede før vores tidsregning, da fønikerne kom til landet og slog sig ned i de frodige egne på den sydlige kyst. De lavede både rosiner og sød vin, og den levevej er stadig vigtig for en del af den nuværende befolkning.

Knap 100 år efter, at Miguel Gálvez havde udødeliggjort málagavinen ved at forære en kasse til den russiske kejserinde, blev der sat et brat punktum for dens popularitet. Som et af de første steder i Spanien blev Axarquía ramt af vinlusen, og produktionen stod stille i mange, mange år. Da der igen kom gang i hjulene, havde verden skiftet smag og foretrak nu de mere tørre vine, og de søde málagavine har aldrig genvundet deres storhedstid.

Axarquía er ikke det ideelle sted for hvilken som helst drue. Området er afgrænset af bjerge med stejle skråninger mod nord. Jordbunden er temmelig leret, men med store områder der er kalkholdige, og det trives vinplanten godt med. De klimatiske forhold er yderst forskellige. I den nordlige del af distriktet er der kontinentalt klima – varme somre, kolde vintre og mere regn end i den sydlige del, hvor der hersker et mildt subtropisk klima. De lange perioder med uafbrudt solskin gør, at druernes indhold af sukker forøges mens de modner.
Til de søde vine er Pedro Ximénez, populært kaldet PX, og Mos-catel de mest anvendte, men der bruges også Lairén, Doradilla og Romé.

Der findes mange forskellige typer Málagavin, og måden de klassificeres på er frygtelig forvirrende. Nogle af vinene klassificeres alene efter lagringstid og andre klassificeres efter sødme. For at gøre forvirringen total findes der også et klassificeringssystem, der henviser til vinenes farver. Det er lidt uoverskueligt, men man kan jo altid prøve sig frem, f.eks på de små vinbarer i Málaga, hvor man finder stort set alt hvad området har at byde på.

En anden mulighed er at bevæge sig på opdagelse i baglandet omkring Montes de Málaga. Om efteråret vil man kunne se marker, der bølger i grønt og blåt, når vindrueklase efter vindrueklase som solhungrende turister nyder godt af solens stråler. De ligger et par uger på et plastikunderlag, så bliver de vendt og ligger endnu en lille uges tid. Når druerne har konsistens som en udblødt rosin, bliver saften nænsomt presset ud af dem for to-tre år senere at ende som en sød málagavin.

Kører man ikke bare af sted på må og få, kan man aftale besøg på et af vinhusene, f.eks. Bodegas Dimobe i Monclinejo, som har et imponerende udvalg af søde – og lidt mindre søde - málagavine. Lige så interessant som vinene er det lille museum, der er indrettet med gamle redskaber, hånddrevne maskiner m.m., som giver et godt indblik i de arbejdsforhold, der herskede inden industrialiseringen.
Málagavinene kan serveres på linie med portvin til desserter, oste og pateer, og de smager også fint som aperitif med masser af is.

Birte Altenburg

Afstemning
****
0 stemmer afgivet

Bestil Håndbog
Solkysten club
Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal