Sixt Cars
Solkysten
Bolig-udland
Copenhagen Car Rental
Læs Solkysten
BoConcept Mijas
AAEstates
Marbella Design Academy tilbyder en officielt godkendt UK Bachelor of Arts titel
Du behøver ikke rejse til Storbritannien for at tage en officielt anerkendt Bachelor of Arts titel i indretningsarkitektur, grafisk design eller mode-design.
Du kan studere til din Bachelor of Arts på Marbella Design Academy i Sydspanien og efter endt uddannelse blive tildelt din officielle Bachelor of Arts titel af skolens UK partner universitet.
Skolen er beliggende i den hyggelige bjergby Monda 15 km fra den internationale jetset by Marbella.
Skolen er meget international med unge fra hele verden, der alle har valgt at studere på det eksklusive Marbella Design Academy, hvor undervisningen foregår på engelsk. Mere ind 45 forskellige nationaliteter er repræsenteret på skolen.
Skolen har et meget højt akademisk niveau, som i praksis betyder, at næsten 100 % af de studerende finder et job efter eksamen.
”Vi engagerer os meget i den enkeltes uddannelse,” nævner danske Helle Byrn, der grundlagde skolen helt tilbage i 1995. ”En af grundene til vores akademiske succes skyldes først og fremmest vores dygtige lærere, men også at eleverne på Marbella Design Academy har 80 % lærerkontakt, sammenlignet med kun 20 % lærerkontakt på de fleste engelske universiteter. Resultatet er et akademisk niveau, som meget få universiteter kan hamle op med.”
Marbella Design Academy er en mindre skole med maksimum 230 studerende. Miljøet er venligt med en familieagtig atmosfære, hvor lærerstaben ikke blot kender de studerende af navn, men også har en personlig kontakt med hver enkelt, der alle bliver støttet i deres egen kreative stil.
90 % af de studerende bor i selve Monda, og bjergbyen har som følge heraf fået præg af en lille universitetscampus, hvor de unge også omgås i fritiden.
De bor ikke langt fra hinanden og mødes dagligt på de lokale restauranter, hvor de kan nyde en øl for kun en euro, og en sandwich for to euro. Marbella Design Academy hjælper alle eleverne med at finde møblerede to værelses og to badeværelsers lejligheder, som de fleste deler med en anden elev. Den månedlige udgift til husleje inklusive vand og el ligger på 200 euro eller mindre pr elev.
Der er rigtig mange lokale fritidsaktiviteter, som elevene kan dyrke året rundt på grund af det fantastiske vejr med mere end 300 solskinsdage om året.
Marbella Design Academy tilbyder flere kurser. Bachelor of Arts godkendte kurser starter to gange om året, i januar og september. Dertil kommer Foundation-kurser og adskillige spændende sommerkurser. Man kan søge om optagelse på alle kurser direkte fra skolens hjemmeside.
www.designschool.com
02.08.2017

Læs Solkysten
Annoncer her!
Navarrete
Bestil Håndbog

Solkysten club
Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal