Sixt Cars
Solkysten
Læs Solkysten
AAEstates
Bolig-udland
Copenhagen Car Rental
BoConcept Mijas
Pyromaner afsved Galicien
I den nordspanske autonomregion Galicien snakkede autonompræsident Albert Núñez Feijóo om pyroman-terrorisme efter nogle rædselsfulde dage, hvor 125 forskellige skovbrande bredte sig uden kontrol og skabte panik i flere store byområder. Fire ældre døde, og mere end 35.000 hektarer blev lagt øde på en weekend. Brandmandskabet havde ingen chance for at dæmme op for en ildmur, som blev båret frem af en stærk blæst og hele tiden åbnede nye fronter.
En lang og tør sommer havde forvandlet det skov- og bjergrige Galicien til en krudttønde. I årets løb var der i forvejen brændt 12.000 hektarer, men udover tørken kræves der ild, og myndighederne afviser at så mange brande på samme tid kan skyldes en tilfældighed. Udover egentlige pyromaner retter mistanken sig blandt andet mod en gammel praksis hos regionens bønder, der stikker ild til skoven for at skabe ny landbrugsjord. Ilden berørte også naboregionen Asturien, hvor et område med Spaniens største bjørnebestand blev hærget.
Til slut var det årets første store regnskyl, som frelste Galicien. Regnen begyndte at falde søndag den 15. oktober og slukkede i de følgende dage de sidste brande.
06.11.2017

Læs Solkysten
Annoncer her!
Navarrete

Solkysten club
Bestil Håndbog
Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal