Sixt Cars
Solkysten
BoConcept Mijas
Læs Solkysten
AAEstates
Copenhagen Car Rental
Bolig-udland
Tre års tørke udløser alarmen
Efteråret sluttede uden den rigelige nedbør, som alle håbede på. Efter tre års tørke er Spaniens situation lige så kritisk som i 1995, hvor mange vandhaner løb tørre, og vandet måtte leveres med tankvogn.
Vandrationeringen er allerede en realitet flere steder i Nordvestspanien, som paradoksalt er ramt af de største problemer. Det har regnet mere end i syden, men på grund af det regnfulde klima er der også færre vandreservoirer og få reserver at trække på i dårlige år.
Størsteparten af Spanien står normalt godt forberedt til de jævnligt tilbagevendende tørkeperioder. Efter Kina, USA, Japan og Indien er Spanien landet med verdens største opdæmmede vandreserver bag ved sine 1300 dæmninger, men i dag er reservoirerne kun fyldt en tredjedel op, hvilket er den grænse, hvor man begynder at bekymre sig alvorligt.
Forsyningerne er garanteret frem til årsskiftet, men hvis regnen stadig ikke falder i rigelige mængder, kan der komme restriktioner på landbrugets kunstvanding, og herefter også på husholdningerne. Den manglende nedbør har allerede vist sig på elregningen, idet Nordspaniens store vandkraftværker kun har arbejdet på halv kraft i år. Den øgede elproduktion med kul, gas og atomkraft har fordyret en gennemsnithusholdnings elregning med 100 € om året.
På Costa del Sol er et nyt tørkedekret på trapperne. Det bliver i givet fald det tredje, som Junta de Andalucía udsteder for Málagaprovinsen i løbet af dette århundrede efter dekreterne på henholdsvis vestkysten i 2005 og på østkysten i 2008. Begge var i kraft indtil 2009.
Siden 2009 er planerne om en forbedret infrastruktur på vandforsyningsområdet næppe skredet frem som følge af den økonomiske krise. De vigtigste af disse planer er byggeriet af en ny dæmning i Istán, som vil udvide La Concepción reservoirets kapacitet fra 62 til 180 kubikhektometer, og byggeriet af en større vandledning mellem vestkysten og østkysten.
15.12.2017

Læs Solkysten
Annoncer her!
Navarrete

Bestil Håndbog
Solkysten club
Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal