Sixt Cars
Solkysten
Bolig-udland
Copenhagen Car Rental
AAEstates
Læs Solkysten
BoConcept Mijas
Valderramas medlemmer køber banen
Medlemmerne af Real Club Valderrama har for 28 millioner € købt selskabet Valderrama SA, der ejer den berømte golfbane i San Roque. Sælgeren er den engelske gruppe La Zagaleta, der står bag ved luksusurbanización’en af samme navn i Benahavís.
Handlen indbefatter udover hovedbanen den korte par 3 bane, træningsanlægget, klubhuset og den del af Valderramas varemærke, der knytter sig til selve golfverdenen. Dertil kommer flere boligparceller nær ved golfanlægget.
Aftalen er blevet til efter flere måneders forhandlinger. Den opfylder et gammelt ønske hos klubbens medlemmer, og sætter punktum for en mæglingsproces, som Real Club Valderrama indledte i marts for at gøre sin forkøbsret til banen gældende.
Efter handlen beholder La Zagaleta gruppen et projekt om udvidelse med golf, hoteller og boliger i Castellar de la Frontera. Hertil kommer adskillige boligparceller omkring Valderrama-banen og den del af Valderramas varemærke, der er relateret til bolighandel og hospitality.
Real Club Valderrama blev stiftet i 1985 og har i dag 450 medlemmer fordelt på 40 forskellige nationaliteter. I tre årtier har klubben været banens forpagter og som sådan draget omsorg for dens vedligeholdelse og forbedringsarbejder. I de sidste fire år er der investeret mere end fem millioner € i en total fornyelse af greens, tees, bunkers, vandingssystem og træningsanlæg.
Grundet sine tekniske specifikationer, det høje niveau indenfor vedligeholdelse og de flotte omgivelser betragtes Valderrama som det kontinelle Europas bedste golfbane, og en af de bedste i verden. Siden 1997, hvor Ryder Cup afvikledes på banen, har den rummet et hav af store turneringer.

www.valderrama.com
18.12.2017

Læs Solkysten
Annoncer her!
Navarrete
Bestil Håndbog
Solkysten club

Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal