Sixt Cars
Solkysten
Læs Solkysten
Copenhagen Car Rental
BoConcept Mijas
Bolig-udland
AAEstates
Spanske specialister i bolig og skat udvider med dansk medarbejder
“Good Way Tax & Legal” er et advokatfirma i Marbella, der er specialiseret i bolighandel og skatterådgivning for udlændinge. Firmaet har nu udvidet medarbejderstaben med danske Maria Thomsen for at styrke indsatsen på det skandinaviske marked.
Maria skal især arbejde med køb og salg af fast ejendom i Fuengirola-Mijas-Benalmádena-Torremolinos området, som hun har et godt kendskab til fra tidligere arbejdspladser. I 11 år var hun ansat i bankbranchen (Bankinter og Bancaja/Bankia), indtil hun i 2015 blev international koordinator i et advokatfirma.
Denne jobfunktion bevarer hun på sin nye arbejdsplads. Fra det øjeblik, en boligkunde vælger Good Way som advokatfirma, overtager Maria i samarbejde med ejendomsmægleren hele processen, indtil køberen får overrakt nøglerne. Hun formidler kontakten til Good Ways advokat og hjælper med bestilling af NIE-nummer, åbning af bankkonto, husforsikring og alle andre ting, der hører til en spansk bolighandel, inklusive opretning af vand- og elkontrakter. Alting kan i øvrigt foregå uden at kunden selv er tilstede, hvis der oprettes en fuldmagt i enten Spanien eller Danmark.
”Det kan være lidt skræmmende at købe bolig i et fremmed land uden at være sikker på, hvad der foregår omkring handlen. Folk har behov for at nogen tager hånd om det hele, og det giver tryghed at man kan spørge om tingene på sit eget sprog,” siger Maria.
Hun har besvaret de samme spørgsmål siden 2004, hvor hun startede i Bankinter. De udenlandske kunder ringede fra hele kysten til hendes kontor for at få råd om, hvordan de skulle gribe tingene an.
Good Ways tre stiftere (en advokat og to økonomer) har samme baggrund. Det er Marias gamle kolleger i bankverdenen, som i 2013 startede firmaet for at udnytte deres opsparede erfaringer på udlændingeområdet.
”Alle udlændinge støder på uventede problemer, når de slår sig ned i et fremmed land, og det kan koste mange penge at gøre tingene forkert. I banken stødte vi igen og igen på de samme problemer, og til slut besluttede vi at lave vores eget firma for kun at arbejde med disse ting. Vi har længe ønsket at Maria skulle slutte sig til staben, fordi vi fra gamle dage ved at hun yder en vældig god service,” siger en af Good Ways partnere, Javier Sabroso.
Javier er økonom og arbejder lige så meget med firmaets andet hovedområde, der er skatterådgivning af udlændinge. Her kan Maria træde til, når der er behov for tolk. Good Way tilbyder for eksempel udlændinge hjælp med etablering af firma i Spanien, og ligesom ved bolighandel er det en totalservice, der først slutter når firmaet er på skinner.
Kundegruppen omfatter i dag mere end 70 nationaliteter. Maria er den syvende medarbejder i et firma, der ikke har planer om at vokse meget større.
”Vi ønsker ikke et stort kontor, men et godt kontor, der yder den bedste service inden for sine udvalgte specialer. Ringer kunderne med sager, vi ikke føler os hjemme i, foretrækker vi at henvise dem til andre, som vi ved kan løse opgaverne. Det går nemt galt, når man selv vil spænde over det hele,” mener Javier Sabroso.
(info) www.gwtaxlegal.com
05.03.2018

Læs Solkysten
Annoncer her!
Navarrete
Bestil Håndbog
Solkysten club

Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal