Sixt Cars
Solkysten
Læs Solkysten
AAEstates
Copenhagen Car Rental
Bolig-udland
BoConcept Mijas
Korruptionssag blokerer statens budgetter
Det seneste år har der været stilhed omkring korruptionen i regeringspartiet PP. De katalanske separatisters udfordring har næsten monopoliseret den politiske debat, men denne krise er blevet dagligdag, og korruptionen trænger sig atter frem i første række.
Statsminister Mariano Rajoy og Ciudadanos’ leder Albert Rivera er midt i et nervepir-rende parti, hvor indsatsen er statens stadig ikke vedtagne budget for 2018. Til gengæld for at støtte statsbudgettet kræver Rivera at Rajoy opfylder sin del af aftalen om re-geringsgrundlaget, som PP og C´s i sin tid indgik. En del af denne aftale var at PP fore-tog en udrensning af sine korruptionssigtede elementer.
Pilar Barreiro, PP’s senator og eksborgmester i Cartagena, er anstødsstenen. Hun sigtes for at have brugt 4840 offentlige euro til at forbedre sit image på internettet. Beløbet må forekomme de konservative partispidser næsten latterligt i betragtning af de mange millioner, som korruptionssagerne normalt drejer sig om, men for Rivera er princippet det vigtigste, og han kræver at Barreiro forlader sin plads i parlamentets overhus. Står begge parter fast på deres synspunkt, kan resultatet blive et nyvalg, for på venstrefløjen er PSOE og Podemos parat til at fælde den konservative regering ved den først givne anledning.
Statsministeren er trængt af meningsmålingerne, som viser at C’s ville blive Spaniens største parti ved et nyvalg. PP forsøger i en modoffensiv at inddrage C´s i korruptionen, og de to partiledere har ifølge rygterne ikke engang talt sammen siden december.
13.03.2018

Læs Solkysten
Annoncer her!
Navarrete
Bestil Håndbog
Solkysten club

Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal